ØSTERLED

TISVILDELEJE

 

Sommerhuset i Tisvilde er lavet til en familie med 2 børn og plads til overnattende gæster. Placeringen på skrænten direkte ud til vandet, 25 meter over havets overflade har været det vigtigste design parameter for hele projektet.

 

Projektet består af 3 volumener; Et hovedhus med køkken alrum, stue og ejernes soveværelse. En fløj til børnene og en gæstefløj. De 3 volumener omkranser et haverum hvorfra der er læ og udsigt til havet gennem hovedhuset.

 

Huset har beklædning i eg og tag i akacie. Indvendigt er gulvene i douglas gran og lofter i eg. Stenflader i køkken og badeværelser er Ølandsbrud. Alle detaljer i huset er særligt udvalgt til stedet i nært samarbejde med bygherre.

 

 

2023

 

PROGRAM

sommerhus

 

STØRRELSE

208 m2

 

TYPE

Nybyggeri

 

STATUS

Realiseret